Om Ida
Jeg er Ida Tetzlaff
Psykolog og konsulent · cand.psych., autoriseret psykolog med praksisuddannelse
Jeg hjælper organisationer og mennesker med at skabe bevægelse, når noget er gået i stå.

- 2009Cand.psych., Københavns Universitet
- 2017Autoriseret psykolog
- 2023Efteruddannelse i organisationspsykologi
- 16års erfaring med mennesker og organisationer
Jeg er nysgerrig på det, der sker mellem mennesker. På det, vi siger, det vi ikke siger, og det vi måske er blevet så vant til, at vi ikke længere lægger mærke til det.
Gennem mange år har jeg arbejdet med mennesker og organisationer i forskellige sammenhænge. Jeg har arbejdet i psykiatrien, med undervisning, HR, facilitering, distanceledelse, konsulentopgaver, organisationsudvikling, terapi, supervision og ledersparring. Jeg har stået tæt på organisationer, når noget skulle udvikles, ændres eller fungere bedre — og på mennesker, når livet eller arbejdet har været svært.
Det har lært mig, at forandring nogle gange handler om at få øje på noget, som ikke er set før. Om at stille det spørgsmål, som ingen har stillet. Om at sige det højt, som alle måske godt ved. Om at forstå sammenhænge.
Forstyrrelse er det lille skub, det nye perspektiv eller det spørgsmål, der gør, at der kan skabes en forandring.
Nogle gange i en organisation, en ledergruppe eller et samarbejde. Andre gange i et menneske.
Jeg arbejder analytisk og nysgerrigt med blik for mennesket og den virkelighed, vi skal have skabt bevægelse i. Det gælder, uanset om du kommer til mig som leder, medarbejder, organisation eller privat.
Mit mål er det samme:
At skabe mening og bevægelse i passende omfang gennem forstyrrelse nok til forandring — uden at miste mennesket undervejs.
Jeg får løbende supervision for at sikre fagligheden og kvaliteten i mit arbejde.

Uddannelse og erfaring
16 års erfaring
Fra klinisk arbejde i psykiatrien til ledelse og organisationsudvikling.
Du kan slå min autorisation op i Styrelsen for Patientsikkerheds autorisationsregister. Du finder mig også på Psykologer i Danmark.
Medlem af Dansk Psykolog Forening.

I dag samarbejder jeg med Falck som selvstændig.

- 2009Uddannet som cand.psych., kandidatgrad i psykologiKøbenhavns Universitet
- 2010–14HR-konsulent, psykisk arbejdsmiljøRegion Hovedstadens Psykiatri
- 2012Efteruddannelse i konfliktløsningCenter for Konfliktløsning
- 2014–18Klinisk psykolog, døgn og ambulantRegion Hovedstadens Psykiatri
- 2017Efteruddannelse som psykolog med praksisuddannelsePsykolognævnet
- 2018–26Distanceleder, seniorkonsulent og chefkonsulentFalck
- 2021–23Efteruddannelse i organisationspsykologiDesign & Drive
- 2026Egen praksis som psykolog og konsulentOrganisationer og mennesker
Til organisationer
Find det, der holder jer fast
Konsulent for ledere, teams og organisationer i hele Danmark.
Se ydelser til organisationerTil dig
Find det, der holder dig fast
Psykologsamtaler fra København, online eller over telefonen.
Se, hvordan samtalerne foregår